Slægtsforskernes Bibliotek overtager Genealogisk Samling med henblik på digitalisering
Slægtsforskernes Bibliotek overtager Genealogisk Samling med henblik på digitalisering

Slægtsforskernes Bibliotek overtager Genealogisk Samling med henblik på digitalisering

04.02.20
Biblioteket Frederiksberg overdrager bogsamling om personal- og slægtshistorie til Slægtsforskernes Bibliotek, som vil digitalisere bøgerne til glæde for slægtsforskere over hele landet.

Den genealogiske samling på Biblioteket Frederiksberg er en gammel samling af slægts- og personalhistorisk litteratur, som blev startet af stadsbibliotekar, dr. Georg Krogh-Jensen i 1933.

Nu skal samlingen digitaliseres til glæde for forskere over hele landet.  Den bliver fremover frit tilgængelig på Slægtsforskernes Biblioteks hjemmeside og fysisk på Slægtsforskernes Bibliotek i Albertslund.

De af Biblioteket Frederiksbergs slægtsbøger, der er unika, overføres til Det Kgl. Bibliotek i Århus.

Slægtsforskernes Bibliotek ligger i Albertslund og har åbent mandage og torsdag. Vil man benytte biblioteket, skal man skrive til arkivet på forhånd til bibliotek@slaegt.dk.

Slægtsforskernes Bibliotek tilbyder i dag mere end 5.500 titler online inden for bibliotekets emner, et tal der forventes at nå 8.000 titler i 2020.

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk

Om Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af den almennyttige forening Danske Slægtsforskere. Foreningen er landets største slægtsforskerforening med 8.000 medlemmer. Biblioteket er et specialbibliotek for slægtsforskere og historikere.