Om os

Biblioteket Frederiksberg blev oprettet i 1887. I de ca. 130 år, som er gået, har bibliotekets tilbud ændret sig i takt med samfundets udvikling og vores brugeres behov, men bibliotekets virksomhed hviler fortsat solidt på Biblioteksloven og Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed.

I følge loven er folkebibliotekernes formål:

"... at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier."

Retningslinjerne, rammerne og økonomien for bibliotekets aktiviteter udstikkes af Kommunalbestyrelsen og af kommunens Kultur- og Fritidsudvalg.

Lidt om bibliotekets historie

Arkitekt H.C. Andresen tegnede det nuværende Frederiksberg Hovedbibliotek, som blev bygget i 1935.  Set med datidens øjne var der tale om en banebrydende, moderne biblioteksbygning. Gottfred Eickhoffs smukke bronzestatue Solpiger fra 1969 står udenfor, næsten som et vartegn, og indenfor hænger Frede Christoffersens billedserie ”Døgnet” fra 1956.

I 2004 blev den oprindelige bygning på 4.700 m2 udvidet med en underjordisk tilbygning på 1.500 m2, som Henning Larsens Tegnestue stod bag. Musikbiblioteket flyttede fra Allégade ind i den nye tilbygning, og fik følgeskab af Børnebiblioteket, som indtil da lå i Hovedbygningen.  Carl-Henning Pedersen har udsmykket tilbygningen med et par af sine karakteristiske malerier. 

Biblioteket i dag

Biblioteket Frederiksberg har i dag fire fysiske indgange:

Hovedbiblioteket på Falkoner Plads samt bibliotekerne på Danasvej 30B, Godthåbsvej 85A og på Nordens Plads 4. Se deres placering på kortet.  

I 2012 fejrede Biblioteket sit 125-års jubilæum - se jubilæumsfilmen her: