Lån en Sprogkuffert

Vi bruger sprog til at udtrykke os, forstå verden og indgå i sociale sammenhænge. Forskning viser, at barnets sproglige udvikling allerede i de første leveår har stor betydning for, hvordan det klarer sig fagligt i skole og uddannelse senere i livet. Der er altså mange grunde til at hjælpe barnet godt på vej i tilegnelsen af sprog!

I kan komme langt ved at have en legende og undersøgende tilgang til sproget i hverdagen. Øv jer i at sætte ord på de ting, I møder på udflugter, i legesituationer og når I spiser. Flyver fuglen højt eller lavt? Er udklædningstøjet blødt eller kradser det? Smager maden sødt, bittert eller surt? I kan også øge børnenes ordforråd ved at læse med dem og lege med bogstavernes lyde. Hvordan lyder et A? Hvilket bogstav starter ”mor” med? I leger også med sproget, når I synger, bruger dialogisk læsning og fortæller historier.

Som pædagog er du en sproglig rollemodel for barnet, og når du bruger mange ord på at beskrive verden, kan børnene efterligne dig og dermed blive bedre til den gave det er at kunne lege med sproget. Her på siden finder I inspiration til aktiviteter, som kan styrke jeres arbejde med temaerne i den pædagogiske læreplan, ikke mindst ”Sprog og kommunikation”.

God lege- og lærelyst!

Sprogkufferter - Dyr 

I denne samling kufferter kan I komme godt omkring i dyreriget.

Sprogkufferter - Eventyr 

Vores sprogkufferter med eventyr er især gode til dialogisk læsning og sprogstimulerende aktiviteter, fordi eventyr er letgenkendelige

Sprogkufferter - Tal og former 

Med vores kufferter om tal og former kan I komme vidt omkring matematiske størrelser og former på fantasifuld og legende vis.

Bibliotekernes Sprogspor

Biblioteket Frederiksberg er en del af Sprogsporet og derfor kan vi tilbyde jer inspiration og materialer til læseaktiviteter for de 1-3-årige i vuggestuen og de 3-6-årige i børnehaven.