Hjælp til dine lektier

Har du brug for hjælp til lektierne i fx matematik, dansk eller tysk? I bibliotekets lektiecafé kan vi hjælpe dig med alle dine lektier – ligegyldigt om du går i folkeskole, på gymnasiet eller på en erhvervsrettet uddannelse.

Vores lektiecaféer er et hyggeligt sted at fordybe dig i dine lektier, et skoleprojekt eller en god bog. Vores lektiehjælpere er dygtige til at hjælpe dig på rette vej med opgaverne, og vi har varm the og kaffe på kanderne.

Du skal ikke tilmelde dig til lektiecafeen – men møder bare op, når du har brug for hjælp.


Hvornår og hvor er der lektiecafé: 

Der er lektiecafé følgende dage:

  • Hovedbiblioteket mandag og onsdag mellem klokken 16-18
  • Medborgercentret Nordens Plads mandag mellem klokken 16-18 og onsdag mellem klokken 15-18.


Særlige lektiecafér for voksne

Ud over lektiehjælp tilbyder vi også voksne:

  • Sprogtræning i dansk
  • Hjælp til jobansøgninger
  • Kontakt til myndigheder.

I Medborgercentret Nordens Plads har vi en ekstra lektiecafé for voksne hver mandag mellem klokken 15-16 og onsdag mellem klokken 14-15. Her kan I også træne samtale og blive bedre til dansk. 

Du kan også få din helt egen sproghjælper - læs mere om Sproghjælp

Andre tilbud

  • Lektiehjælp på bibliotekerne i Københavns Kommune
  • Lektier Online tilbyder gratis online lektiehjælp for folkeskoleelever i 6. til 10. klasse. Tilbuddet er åbent søndag til torsdag kl. 16- 21 og her kan du både chatte og tale om lektierne med lektiehjælperen og via en digital tavle kan man også tegne og forklare lektieopgaverne. For at få adgang til Lektier Online skal du bruge dit UNI-Login, men du optræder altid helt anonymt.
  • Frividen.dk har til formål at hjælpe elever og kursister fra ungdomsuddannelserne i Danmark med fri og gratis adgang til videoundervisning med teori, opgaveløsninger og forsøg i foreløbigt matematik, fysik og kemi. Der er ikke mulighed for at chatte.


Vil du være lektiehjælper?

Hvis du kunne tænke dig at være lektiehjælper i Hovedbibliotekets lektiecafé, skal du udfylde Dansk Flygtningehjælps formular for frivillige. Du finder den ved at klikke her.
Du kan også kontakte frivillighedskoordinator i Dansk Flygtningehjælp Søren Jakobsen på soeren.jakobsen@drc.dk.
 

Læs mere om frivillighed og frivillige job her. 

Har du andre spørgsmål om bibliotekets lektiecaféer, kan du kontakte: 
Ekin Samer
Anne Marie Johnsen
Pernille Kirsten Wuttke