Bestil en bogpose
Du kan bestille en bogpose med op til 8 bøger eller lydbøger til afhentning på Frederiksberg Hovedbibliotek, mens vores fysiske biblioteker er lukkede. Du bestiller din bogpose ved at udfylde formularen nederst på siden.
Fakta:
- Du skal være indmeldt som låner for, at vi kan pakke en bogpose til dig. Bliv bruger
- Når vi har fundet materialerne på hylden, låner vi dem ud til dig og pakker dem i en bogpose.
- Når bogposen er klar, sender vi dig en mail med datoen for, hvornår du kan hente den på hovedbiblioteket. Afhentning vil ligge i tidsrummet man-fre kl. 10-17.30.
- Hvis du ikke når at hente bøgerne inden for afhentningsfristen, afleverer vi dem igen og sætter dem tilbage på hylderne.
Sådan bestiller du din bogpose
Udfyld formularen med ønsker til enten titel, forfatter eller emne. Du kan komme med ønsker til bøger af en bestemt forfatter, bøger i en bestemt genre eller fagbøger om et bestemt emne. Du kan også ønske børnebøger til en særlig aldersgruppe eller lix-tal. Vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker.
Har du brug for hjælp eller inspiration, så kontakt bogslugeren (børn op til 16 år) eller book en bibliotekar (voksne).