Frederiksberg GameLAB

Vi spiller den 2. tirsdag og 4. torsdag i hver måned på Biblioteket Danasvej. Kom og vær med!

Alle er velkomne i GameLAB

Hvis du aldrig har spillet før, kan vores frivillige brætspilguider hjælpe dig igang med at spille og finde nogen du kan spille sammen med, hvis du kommer alene. De hjælper også gerne regler og andre praktiske ting.

Hvis du er brætspilsnørd og super god til spil, og vil du gerne dele ud af din viden, så kom og giv en hånd med til vores frivillige spilguider, Rasmus, Bo og Teunis. Vi kan altid bruge flere frivillige spilguruer.

Vi kan altid finde et spil, der matcher dig.

Hvad vil vi gerne

Vi vil gerne skabe et mødested for brætspilsinteressede af alle slags. Et sted hvor alle kan mødes og være fælles om den hygge, der er i at være sammen med andre om at spille. I dag, hvor meget foregår online i et superhurtigt tempo, er brætspillet en anderledes måde at være sammen på. Her er plads til fordybelse og samvær ansigt til ansigt.

Hvor og hvornår

  • Hvis du er interesseret, så mød op på Danasvej Bibliotek, når vi spiller næste gang.
  • Vi spiller den 2. tirsdag og 4. torsdag i hver måned.

Nysgerrig? Følg os på Facebook  eller send en mail til bibliotekar Andreas Lykke Jensen, hvis du vil vide mere.

Lån spil med hjem

Vil du bare gerne låne brætspil, er det også muligt. Vi har en masse brætspil til alle aldre og mange forskellige sværhedsgrader - se vores tilbud her.  Hvis spillet er udlånt, kan du reservere det. 
 

Frivillig spilguide

Hvis du gerne vil være frivillig i vores brætspilsklub, kan du læse mere om det her.