Forlagets beskrivelse af: De redeløse af Allan Erik Mortensen

Da man finder et lig af en ældre mand, ved politiet med det samme, at der er en seriemorder på spil. Morderen har allerede slået til to gange tidligere efter et bestemt mønster, og der er intet, der tyder på, at han har planer om at stoppe. Jon Harding bliver sendt til Nordjylland for at hjælpe den gruppe, der står for opklaringen.