Forleden nød jeg Robyns smukke cover af Björks ligeså smukke "Hyperballad" på Youtube. Det gjorde den svenske sangerinde forrygende, og som man også kunne høre på første del af "Body talk", der udkom tidligere i år, kommer Robyn vidt omkring rent musikalsk. Anden del af denne triologi er dog langtfra så varieret og holder sig til Robyns skarptskårne, sikre og effektive pop-skabelon. Det er også her hun er allerbedst og pop-perlerne kommer som på en snor. Knap så overbevisende er Robyn, når der på enkelte numre går Rihanna i den eller hun byder selveste Snoop Dogg indenfor på "U should know better". Men det er skønhedspletter på et album og en sangerinde, man ikke kan have noget imod. Mainstream-pop bliver ikke bedre end her