Titlen refererer til det indledende citat, hvor Elsa Gress formaner om, at man skal passe på, når man fejer dæmoner ud, at der ikke ryger et par engle med. Hendes datter, B.G. kalder den en erindringsroman og præciserer i den indledende prolog, at hendes hensigt i første række har været at skilde barnets univers - derefter at skrive en miljøreportage. Begge dele må siges at være lykkedes i rigt mål - det er en umådelig varm og generøs bog, som B.G. - f. 1958 - har skrevet om sit særprægede barndomshjem. Livet i Åsø gl. skole var helt anderledes end i de omliggende landbohjem, og for Barbara var det en stadig kamp at skulle søge at forene de to adskilte universer, hvilket da heller ikke altid lykkedes lige godt. Det intellektuelle hjem var præget af frisind, eksperimenter og betrængt økonomi - hvorimod verden udenfor var mistroisk og reaktionær og betragtede familien Gress som snyltere og skattesnydere. Inde i skolen var der gæstfrit åbent for alle slags sære eksistenser, fra den besværlige morfar til gæster, der blev i månedsvis - i skolen og hos de fleste jævnaldrende var der mistro og drilleri. Det er på mange måder en barsk og hudløs beretning, men den er skrevet med humor, overskud og varme og åbner sig derved for læseren som en storsindet gave