Tredje romertidskrimi fra den ferme engelske forfatters hånd med den "private meddeler" Marcus Didius Falco som det detektiviske omdrejningspunkt. Historien er som forgængerne Sølvgrisene (97/11) og Bronzeskygger (98/15) begavet og velfortalt kvalitetsunderholdning, og den klare reference til Chandlers hårdkogte åndsfælle Marlowe er stadig charmerende uden at være søgt. Intrigen er også denne gang ganske kompliceret, men foregår (heldigvis) hele tiden i Rom. Her møder Falco og vi den ualmindeligt træske, men selvfølgelig forførende skurkinde Severina Zotica med det smukke røde hår. Zotica er frigiven slavinde, der har gjort social kariere ved "uheldigvis" at have mistet tre ægtemænd under mystiske omstændigheder. Hun har fundet sig en ny trolovet, Hortensius Novus(!), men dennes familie aner uråd og hyrer Falco til at afsløre Zotica. Falco modstår hendes forførelsesforsøg af moralske grunde, forstås - og af hensyn til kæresten den skønne Helena, men har også usandsynlig svært ved at blotlægge hendes tidligere likvideringer. Romanens styrke er den rappe dialog med de levende miljø- og personskildringer snarere end et gysende plot i det Rom, der i år 71 e.Kr. er på sikker kurs mod undergang. At bogen så også er trykt i en åben og læsevenlig stor sats gør bare oplevelsen ekstra behagelig