"Marie Key har lavet en slags "De her dage II" og gør det ret godt med sine velkendte hverdags-bekendelser tilsat nuttet, elektronisk pop. Det nærmer sig et smart gimmick, når hun vover et frieri i "Bryllup", der er sød og afvæbnende enkel, og Key afsøger grænserne for sin ømskindede særlingerøst med et falsethvinende indslag ... "Tænker du vi danser" leger overfladisk med lummer soul, og det lugter af tematisk gentagelse med storbyparret, der driver hvile-og planløst fra bar til bar. Albummet ender i lidt mat mainstream"

"Med en fin balance mellem det banale og det hjerteskærende lægger sig pladen blidt til rette i et stemningsleje, jeg ville kalde vidunderligt kedsommeligt. Tænker du vi danser er, nemlig både hvad lyrik og instrumentering angår, en plade, som meget sjældent overrasker ... Med makkeren Andreas 'Maskinen' Sommers elektroniske instrumentering af regnvejrsmelankolske synths er det blevet til 10 stykker usædvanligt vel tilberedt pop med dyb personlig klangbund. Sammen lader de to til at have gang i et solidt kreativt parløb i dansk musik, som man måske kunne sammenligne med Karen Marie Ørsted og Ronnie Vindahls"

"På Tænker Du Vi Danser kommer Marie Key ud af busken. Hun har taget et par drastiske livsvalg og vil nu danse, om hun kan eller ej. Og hun vil kærligheden. Helt uforbeholdent. Det smitter gevaldigt af på albummet, der har en lys tone og emmer af livsappetit. Med Tænker Du Vi Danser har Marie Key nærmest begået det perfekte popalbum. Vellyden er overvældende, og en smygende soul giver en dyb varme i den melodistærke synthpop. Den eneste anke mod albummet er, at det hele bliver for perfekt udført"

"Den 35-årige sanger og sangskriver lyder stadig som en tøvende popstjerne på "Tænker Du Vi Danser", men den kejtethed, der engang holdt hende tilbage, er nu hendes styrke. Det skyldes ikke mindst samarbejdet med produceren Andreas "Maskinen" Sommer. Hans lydarkitektur giver de personlige ord vinger, og han har denne gang blødt op på de bevidst stive rytmer"

"Marie Key har ændret sin lyd og er blevet større i slaget. Hun er ikke trist mere. Tværtimod danser hun lykkeligt gennem verden med en popplade, der stadig mest af alt er Marie Key. Bare med lidt færre af de hemmelige rum"