Lektørudtalelse

Forfatter: Inge M. Ejsing

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Den engelske forfatterinde har udgivet en lang række romaner, og til dansk er tidligere oversat Den nye Evas lidelser samt bogen om Sades kvinder. Denne roman er lige så fantasifuld, som dentidligere. Bogens centrale figur er en bevinget kvindelig luftakrobat, angiveligt som spæd anbragt på tærsklen til et London-bordel, hvor hun i teenage-alderen startede sin karriere som Amor medbue og pil, en nydelig udsmykning i salonen. Jeg skal lige bemærke, at handlingen udspilles omkring århundredskiftet. Efter talrige forviklinger ender hun som cirkusartist, og efter mange udståedefarer og mystiske oplevelser i henholdsvis London, Peterborg og Sibirien falder hun med en voldsom latter i armene på den journalist, der interviewede hende ved romanens start og siden har fulgthende overalt. Denne formentlig falske og meget jordbundne engel oplever mange omskiftelser, og undervejs siges der en del om specielt kvindelig erotik og seksualitet. Handlingen er ret indvikletog fabulerende og dermedikke helt let tilgængelig, men på den anden side udvises der en saftig fantasi, der nok vil tiltale en del læsere med hang til det eventyrlige