Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Jack Hansen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Udgiveren har brugt Heinrich Bdll's novelle som titel på sin antologi meget bevidst, idet ikke en eneste af novellerne bringer læseren i julehumør eller skaber julestemning, tvært imod. I etforord inddeles Jørn E. Albert selv novellerne i genrer: Klassisk jul, Sort jul, Sjov jul, Saftig jul osv., men over alle novellerne kunne man skrive: Anti-jul, med Anders Bodelsen's Alt hvad duønsker dig, Sven Holm's Juledrabene og Cyril Hare's Familiejul som typiske eksempler. De mere klassiske noveller som Johs. V. Jensen's Mortens juleaften og afsnit fra Hans Kirk's Daglejerne kenderman også som jule-lysesiukkere. I samlingen er der såvel noveller som afsnit fra romaner, og alle bibliografiske oplysninger + ganske korte forfatterbiografier er at finde på bogens fem sidstesider. Som oplæsning for børn er kun Thøger Birkeland's Ned med julen anvendelig, de øvrige fortællinger er alle taget fra voksenlitteraturen. Udvalget er nyt og supplerer, hvad vi i forvejen haraf julefortællinger,iøvrigt kan antologien læses året rundt - ikke blot ved juletid