Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Interesserer du dig for debatten om den økonomiske politik er her en interessant og provokerende debatbog. Warren Mosler afslører det han kalder syv bedrag indenfor økonomisk politik. Et bedrag er fx antagelsen: "Med statsunderskud overlader vi gældsbyrden til vores børn"

Beskrivelse

"Warren Mosler er en sjælden fugl i vores tid. Selvlært økonom, men ikke en fantast. Han har succes med sine investeringer, men er ikke en, der praler med det. Et forretningsmenneske med talent for at formidle. Og en finansmand med et ægte engagement i samfundets almene vel og fremtid." Sådan karakteriserer James K. Galbraith bl.a. Mosler i sit forord. Bogen er i tre dele. Første del redegør for det Mosler kalder "syv naive bedrag". Disse bedrag anser Mosler som "de mest fastgroede forhindringer for national velstand." I anden del fortæller Mosler, hvordan han gennem sit mangeårige arbejde i finansverdenen blev bevidst om de syv naive bedrag. I tredje del giver Mosler sine bud på tidens økonomiske udfordringer. Warren Mosler (f. 1949) har bl.a. tjent penge som broker i finansverdenen, og han har designet hurtige biler. Han regnes for en af fædrene bag den økonomisk tænkning man betegner "moderne pengeteori"

Vurdering

Tankevækkende og tankeprovokerende debatbog om økonomisk politik

Andre bøger om samme emne

En anden debatbog om økonomisk politik er fx Gode penge