Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Gå helt ned i gear med denne bog i hånden og nyd de mange maleriske beskrivelser fra Lake District i England. En stille, rolig og eftertænksom bog om at være fårehyrde. For læseren der ynder en stille hverdagsfortælling

Beskrivelse

Teksten indledes med kapitlet "I hævd", som betyder "en græsgang i højlandet, hvortil et husdyr er blevet hævdet". Herefter er den opdelt i årets fire årstider, begyndende med sommer, så efterår, herefter vinter afsluttende med forår. Kapitlerne følger årets gang som fårehyrde, og læseren hører om glæder og genvordigheder, samt en del kloge ord i forbindelse med fårehold

Vurdering

Jeg må indrømme at jeg faktisk blev ret opslugt af bogen. Den er ikke en pageturner, men historien er interessant, opslugende og meget nærværende. Og så får læseren også en del tips, tricks og gode råd i forbindelse med fåreavl. En bog der glimrer ved sit langsomme tempo, sine maleriske og smukke beskrivelser samt en nærværende fortælling

Andre bøger om samme emne

For yderligere litteratur om en hverdag med får se: Fåredagbogen