Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om bogen

Tove skal med sine forældre på camping i de svenske skove. Tove møder Kuk, men han er 16 år, og Tove er bare 8. Bogen er mest for piger i alderen 8 til 10 år

Beskrivelse

Hvad skal man lave i en svensk skov på camping med sin familie? Tove skal af sted med sin mor, far og lillebror. De skal af sted med nogle af forældrenes venner. De har 2 drenge der også skal med, Kuk på 16 år og Gubbi, pattebarnet på 7 år. Tove begynder at synes, at Kuk er lidt sød, og langsomt udvikler hun en begyndende forelskelse. Det er dog svært at være 8 år og være forelsket i en på 16 år, især når ens mor hele tiden hentyder til, at den yngre Gubbi er sød

Vurdering

Bogen handler om at blive småforelsket i en meget ældre fyr. Tankerne kredser hele tiden om, hvor meget ældre han egentlig er, og hvilken betydning det har. Bogen beskriver rigtig fint de tanker og følelser, der ofte følger med den første forelskelse

Andre bøger om samme emne

Bogen kan sammenlignes med Åh, Elvira og Filip giver den gas hvor den første forelskelse er i centrum