Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Forestil dig, at du kan høre alles tanker, og de kan høre dine. Sådan er det for drengen Todd og de andre indbyggere i Prentisstown; en by uden kvinder. Et kaos af Støj, hvor alle mænds og dyrs tanker blandes sammen. Det viser sig, at mænds Støj kan lyve og byen bærer på en forfærdelig hemmelighed. 1. bog i "Chaos walking"-trilogien. Ekstremt velskrevet science fiction, fra 12 år

Beskrivelse

Historien foregår på planeten New World. Prentisstown er et forfærdeligt sted, og de tanker der bliver tænkt i Støjen er ikke rare. Uddannelse er forbudt, og alle bøger blev brændt, så Todd kan ikke læse. Todd er én måned fra at blive mand, da han opdager et område med total stilhed og fravær af Støj, hvilket burde være umuligt. Denne opdagelse sætter gang i en lavine af begivenheder. Bogen er ved at blive filmatiseret

Vurdering

En ægte page-turner. Todd og hans talende hund, Manchee, er elskelige karakterer, og historien flyver afsted i højt tempo. Samtidig bliver meget dystre emner som indoktrinering og kolonialisme behandlet, uden at det bliver kedeligt. Sproget på New World har ændret sig, og det afspejler sig i bogen, der bl.a. bruger anderledes stavemåder ved nogle ord, og oversættelsen til dansk er lykkedes flot. De sproglige greb er med til at give bogen en helt særlig stemning

Andre bøger om samme emne

Skildringen af et lille fremtidssamfund, der har lukket sig om sig selv, minder om Josefine Ottesens science fiction-serie "Det døde land". Golak er 1. bog