Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Svensk klassisk kærlighedsroman fra 1912 af Hjalmar Söderberg (1869-1941), en af Sveriges store forfattere. Om den store kærlighed mellem Arvid og Lydia i 1890'ernes borgerlige og idylliske Stockholm. For kendere af Hjalmar Söderberg samt læsere af klassisk nordisk romanlitteratur

Beskrivelse

Romanen er senest oversat til dansk i 1919 og foreligger nu her i forfatteren Karen Fastrups moderne oversættelse. Den skildrer det stormfulde forhold mellem Arvid og Lydia, som er dybt forelskede i hinanden, men den unge student Arvid kan ikke binde sig, bl.a. af økonomiske årsager. De mødes igen ti år senere hvor Arvid er blevet gift, men Arvid og Lydia genoptager forholdet, hvilket dog går til grunde. Hovedpersonen Arvid er journalist og herigennem får læseren også et indblik i Stockholm og omverdenen i tiden omkring år 1900

Vurdering

Romanen er en af Hjalmar Söderbergs mest læste bøger, med mange oversættelser bag sig. Det er en klassisk fortælling om den umulige kærlighed, moral og bedrag samt individets mulighed for at vælge sit liv. Den fangede undertegnede med sin enkle fortælling, men rækker dog også ud over selve kærlighedshistorien med skarpe almenmenneskelige og psykologiske betragtninger. Desuden fint tidsbillede fra omkring år 1900

Andre bøger om samme emne

Af nyere relevante Hjalmar Söderberg-bøger skal fremhæves Doktor Glas