Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama giver et indblik i sine år som præsident og deler sine tanker om USAs nuværende tilstand. Til interesserede i amerikansk politik og Barack Obama

Beskrivelse

Barack Obamas vision for USA var stor, da han tiltrådte præsidentembedet. Mange drømme blev opfyldt og nogle gik til grunde. I denne bog giver Obama et personligt og eftertænksomt tilbageblik på tiden i Det Hvide Hus. Han ser tilbage på det politiske arbejde og på den store omvæltning, det var for ham og hans familie. Man kommer med ind i maskinrummet og får historier om forhandlinger og møder. Obama giver et indblik i, hvordan det var at forvalte det håb, der var hos befolkningen, da han tiltrådte, og hvordan han selv synes, han forvaltede det. Bogen er oversat af Karsten Nielsen og Anders Juel Michelsen. Bogen er første bind - der er planlagt et andet og sidste bind. Bogen indeholder fotos

Vurdering

Obama er en eminent formidler. Alt fra små historier og verdenspolitik beskrives med varme og sans for detaljen. Derfor er bogen også på over 800 sider og kun første bind. På trods af længden er den nem at læse, og kan man lide Obamas maksimalistiske og indfølte stil, er den hurtigt læst

Andre bøger om samme emne

Der findes en del andre biografier på dansk om Barack Obama. Bl.a. Obamas egne om tiden før præsidentembedet, Arven fra min far og Mod til at håbe. Andre biografier er bl.a. Obama, Obama og Obama i nærbillede