Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

En snigskytte slår til og dræber syv mennesker under den første pridefestival nogensinde i et lille øsamfund i Nordatlanten. Befolkningen er i oprør, og politiet står over for deres værste sag nogensinde. For læsere af atmosfærefyldte nordiske krimier

Beskrivelse

Vi er på Doggerland, et fiktivt øsamfund i Nordatlanten mellem Danmark og Storbritannien. Kriminalinspektør Karen EIken Hornby er snart 50 og højgravid. Hun er selv til stede, da en snigskytte angriber en folkemængde, og bliver både personligt og fagligt involveret i efterforskningen af forbrydelsen. Snigskytten bliver fundet med det samme, men hvad var hans motiv? Hvorfor går en midaldrende mand fra det bedre borgerskab pludselig amok, og kendte hans kone ham i virkeligheden slet ikke? At det ikke er ufarligt at være til stede, når gamle hemmeligheder kommer for en dag, erfarer Karen på egen krop. Fjerde selvstændige bind i serien "En Doggerland-krimi". Forfatteren er svensk

Vurdering

Vellykket krimi, som langt hen ad vejen er en hyggekrimi. I et velfungerende sprog og med naturlig fremdrift smelter Karens privatliv sammen med efterforskningsarbejdet. Karen er en interessant skikkelse, der udvikler sig fra bog til bog, og som man gerne vil høre mere til

Andre bøger om samme emne

Kan læses på linje med krimier af fx Elly Griffiths, Mari Jungstedt og Viveca Sten