Bliv rim-rebel med "Min Mormors Gebis" - Workshop (0.-3. kl.)

Biblioteket Frederiksberg byder velkommen i nonsensdigtningens verden, hvor legen med sproget både er mærkværdig, fjollet og berigende.

Workshoppen tager udgangspunkt i Jakob Martin Strids værk ”Min mormors Gebis”, og vores legeinstallation skabt over værket. Eleverne inviteres indenfor i Strids helt særlige ord- og billedunivers, hvor de skal eksperimentere med at skabe deres egne nonsensdigte igennem leg med installationen. Vi skal sammen udfordre sproglige konventioner, finde på ord der ikke betyder noget, vende op og ned på sætninger og lege med enderim.

Findes der flyvefisk på Vesterbro? Hvem er medister-minister fister? Kan man virkelig bo i en pære? Og findes der vindmænd på taget? Dette er bare nogle af de spørgsmål vi sammen skal undre os over. Vores tilgang er undersøgende, eksperimenterende og legende. Ved endt workshop skulle alle elever gerne være blevet til vrøvlende, skøre og fjollede rim-rebeller der elsker at lege med sproget.

Målgruppe: Daginstitutioner ( Indskolingen 0. - 3. klasse)
Sted: Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkoner Plads 3
Tidspunkt. Selve workshoppen tager ca.1 times tid. Sæt gerne 1 ½ time af til jeres besøg, så børnene også kan nå at lege i installationen.

Da workshoppen afholdes uden for normal åbningstid, vil I blive mødt i døren foran Hovedbiblioteket af den børnekulturformidler, som vil tage jer igennem workshoppen. Efterfølgende kan I lege og nyde medbragt mad i børnebiblioteket

Til hver workshop kan man tage en hel klasse med.

Bemærk: I skal kun bestille én billet, som gælder for hele gruppen.

Spørgsmål rettes til Børnekulturformidler Ekin Samer på mail eksa01@frederiksberg.dk.

Vigtigt: I tilfælde af en aflysning, må du meget gerne afbestille billetten, så andre børn kan få glæde af workshoppen. Billetten kan afbestilles via billetsystemet eller via sms på 2898-1903.

Når du tilmelder dig vores arrangementer, indsamler vi dit navn, e-mailadresse og telefonnummer og du godkender samtidig, at vi sender en reminder ud på sms eller e-mail op til arrangementet. Indsamlet data anvendes kun i forbindelse med det pågældende arrangement. Efter arrangementets afholdelse slettes alle persondata.


Book en billet her;

 

Mandag den 24. august 2020, kl. 9.00 - 10.00

Tirsdag den 25. august 2020, kl. 9.00- 10.00

Onsdag den 26. august 2020, kl. 9.00-10.00

Torsdag den 27. august 2020, kl. 9.00-10.00

Mandag den 31. august2020, kl. 9.00-10.00

Tirsdag den 1. september 2020, kl. 9.00-10.00

Onsdag den 2. september 2020, kl. 9.00-10.00

Torsdag den 3. september 2020, kl. 9.00-10.00

Tirsdag den 8. september 2020, kl. 9.00-10.00

Onsdag den 9. september 2020, kl. 9.00-10.00

Torsdag den 10. september 2020, kl. 9.00-10.00

Mandag den 14. september 2020, kl. 9.00-10.00

Tirsdag den 15. september 2020, kl. 9.00-10.00

Onsdag den 16. september 2020, kl. 9.00-10.00

Torsdag den 17. september 2020, kl. 9.00-10.00

Mandag den 21. september 2020, kl. 9.00-10.00

Tirsdag den 22. september 2020, kl. 9.00-10.00

Onsdag den 23. september 2020, kl. 9.00-10.00

Torsdag den 24. september 2020, kl. 9.00-10.00