
Tags
Læsekredse- Date
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
- adgang: Fri entré
- Sted
- Litteraturens Sal
- Bibliotek
- Frederiksberg Hovedbibliotek
- Adresse
-
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark
I dette efterår skal vi læse Selma Lagerlöfs roman Kejseren af Portugalien, og du har mulighed for at være med.
I samarbejde med Betty Nansen Teatret, starter vi et helt nyt læsefællesskab omkring klassikeren, hvor vi mødes 3 gange og taler om bogens emner, karakterer og problemstillinger. Den sidste gang vi mødes, tager vi i teatret og oplever opsætningen af Kejseren af Portugalien.
Mødegang #1
30. september kl. 17.00-18.30. Frederiksberg Hovedbibliotek.
Vi mødes i læsefællesskabet og taler om den første halvdel af bogen ud fra forskellige tematikker.
Mødegang #2
21. oktober kl. 17.00- 20. Frederiksberg Hovedbibliotek.
Fra kl. 17.00-18.30 mødes vi i læsefælleskabet og taler om den sidste halvdel af bogen.
Senere på aftenen fra kl. 19.00-20.00 får vi besøg af teaterdirektør Elisa Kragerup, dramaturg Tom Silkeberg og komponist Louise Alenius, der fortæller om processen med at bearbejde bogen Kejseren af Portugalien til en teateropsætning.
Mødegang #3
28. oktober kl. 18.30 – 21.00. Edison-scenen, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg.
Vi mødes udenfor Edison og ser forestillingen Kejseren af Portugalien sammen.
Læs mere om den aktuelle opsætning her: Kejseren af Portugalien - Betty Nansen Teatret
Hvorfor et læsefællesskab?
Formålet med et læsefællesskab er, at vi deler en læseoplevelse, åbner historien og beriger den med nye vinkler – alt sammen gennem og i et fællesskab.
Vi læser alle litteratur forskelligt, og derfor er der ingen ”rigtige” svar i vores samtaler og diskussioner.
Skal du være med?
Tilmelding sker ved at hente en billet via linket øverst til højre. Som deltager i læsefællesskabet skal du læse bogen Kejseren af Portugalien, og du skal kunne deltage alle 3 mødegange.
Du kan låne et eksemplar af bogen hos os – det kan afhentes på hovedbibliotekets Infocenter fra d. 25. august.
Adgang til teaterforestillingen er gratis for alle deltagere i læsefællesskabet. Alt det vil du få nærmere info om, når vi kontakter deltagerne efter tilmeldingsfristen d. 15. August.
Kort om bogen
Kejseren af Portugalien er skrevet af den svenske Nobelprismodtager Selma Lagerlöf og udgivet i 1914.
Historien tager udgangspunkt i 1860’ernes Värmland og handler om daglejeren Jan i Skrolycka og hans kærlighed til datteren Klara Gulla. Jans ukuelige tro på det gode, fører ham ud over virkelighedens kant, og romanen undersøger vanviddets placering mellem individet og fællesskabet, mellem omsorg og foragt, mellem kærlighed og fortabelse.
Kejseren af Portugalien er oversat to gange til dansk, af Ida Falbe-Hansen i 1914 og af Anne Marie Bjerg i 1998. Sidstnævnte er den udgave, vi anvender i læsefællesskabet. Denne udgave er også tilgængelig på ereolen.dk som e-bog og netlydbog.