Biblioteket Danasvej

Adresse

Danasvej 30 B
1910 Frederiksberg
Danmark

Telefon
38 21 18 00
Billede af indgangen til Danasvejs Bibliotek

Biblioteket Danasvej er selvbetjent og åbent hver dag fra klokken 7-22 med undtagelse af særlige lukkeperioder. Du skal bruge din bibliotekskode og dit sundhedskort eller lånerkort for at komme ind.

Biblioteket Danasvej midlertidigt lukket i uge 34 og 35.

Danasvej er midlertidigt lukket fra den 18. august til den 31. august på grund af renovering af gulv. 

Fra fredag den 8. august kan du derfor ikke oprette nye reserveringer, hvis du har afhentningssted på Biblioteket Danasvej. Du kan enten vente til Biblioteket Danasvej  genåbner eller du kan ændre dit afhentningssted midlertidigt på din brugerprofil, så du får lov at reservere. Du skal også ændre afhentningssted på de reserveringer, du allerede står i kø til, hvis du gerne vil hente dem på et andet bibliotek i lukkeperioden. Hvis du intet foretager dig, vil du blot blive stående i køen, indtil Biblioteket Danasvej genåbner 1. september og næste ledige eksemplar bliver klar til dig. Du kan opdatere dine reserveringer ved at logge på din bruger på www.fkb.dk eller i appen Biblioteket. Vi hjælper dig også gerne. 

I lukkeperioden er du naturligvis også velkommen til at aflevere og låne på et af vores andre biblioteker. 

Læs mere: Nyt gulv på Danasvej i uge 34 og 35 | Biblioteket Frederiksberg - fkb.dk

På Biblioteket Danasvej kan du gå på opdagelse i børnebøger, finde en masse spændende bøger på inspiratoriebordene for voksne, hente dine reserveringer, aflevere din lån eller slå dig ned med dagens avis.  

Du kan:

  • Låne
  • Aflevere
  • Hente dine reserveringer
  • Læse dagens avis eller bladre i et magasin
  • Logge på bibliotekets Wi-Fi med din smartphone, tablet eller bærbare PC. 

 

Samlingerne:

På Danasvej finder du bøger til både børn og voksne: 

  • I børnehjørnet finder du en samling af bøger til børn i alderen 0-10 år. Samlingen er et mindre udpluk af de bøger, du også kan finde i børnebiblioteket på hovedbiblioteket og består af nyere titler, klassikere samt populære titler.
  • Hvis du har brug for inspiration til din næste bog, kan du gå på opdagelse i vores inspiratorier, som vi kalder vores nye minisamlinger. Samlingerne er udstillet på vores nye inspiratorieborde og består af bøger, som er udvalgt og sammensat af blandt andet lokale forfattere, bibliotekarer, eksperter, forlæggere og bibliotekets læsere.  Læs mere om de forskellige samlinger: Bliv inspireret på Danasvej og Godthåbsvej | Biblioteket Frederiksberg - fkb.dk
  • På reolerne finder du en mindre samling af nyere skønlitteratur, biografier og kogebøger
  • Du kan også finde populære tidsskrifter til at låne med hjem 

Vær opmærksom på, at alle bøger, som hører hjemme på Biblioteket Danasvej fremover kan lånes 31 dage – også de tidligere 14-dages lån. Hvis du har brug for at låne dem længere tid, kan du forny dem 1 gang. Det er først muligt at forny 7 dage før afleveringsfristen. 

 

Reserveringer

Hvis du ikke finder det, du søger, kan du naturligvis reservere bøger fra hovedbibliotekets samlinger på www.fkb.dk og afhente dem på Biblioteket Danasvej. Afhentningssted | Biblioteket Frederiksberg - fkb.dk

 

Hjælp til litteratursøgning

Hvis du får brug for hjælp til litteratursøgning, kan du booke en bibliotekar online. Læs mere om tilbuddet her og book en tid Book en bibliotekar online | Biblioteket Frederiksberg - fkb.dk

 

Lej af lokale

Hvis I er en forening på Frederiksberg, har I mulighed for at leje et lokale i Medborgerhuset Danasvej. 

Booking af lokale i indeværende sæson sker efter først-til-mølle-princippet og i overensstemmelse med kommunens lokaleudlånsregler. Læs mere her: Medborgerhuset | Biblioteket Frederiksberg - fkb.dk

 

Kontakt

Hvis du har andre spørgsmål, kan du ringe til hovedbiblioteket på 3821 1800 mandag til fredag fra kl. 10.00-15.00.

Du kan også sende os en mail på biblioteket@frederiksberg.dk