Gaffa Library Session: Kira Skov
- Tid
- 19:30 - 21:00
- Pris
-
Adgang: 95 kr.
- Sted
-
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg - Biblioteskssalen
Sammen med musikmagasinet GAFFA glæder vi os til at tage imod bogaktuelle Kira Skov og hendes dragende, rå og blåtonede musikalske univers. Scenen er intim og hyggelig, og billetterne er begrænsede. Så tøv ikke med at sikre dig en plads.
En aften med levende musik og nærværende samtale
På en helt almindelig efterårsaften kan du nyde
- akustiske livenumre fra Kiras melankolsk kraftfulde bagkatalog.
- en samtale mellem musikjournalist Henrik Tuxen og Kira Skov om musikken og arbejdet med erindringsbogen 'Liv Forladt'.
Dørene og baren åbner kl. 19.00. Arrangementet starter kl. 19.30.
Billetterne koster 95 kr.
Om Kira Skov
Kira Skov tog landet med storm i 2002 med sin rå stemme og sit fængende og intense nærvær på scenen. Før og siden har Kira været særdeles aktiv og produktiv på såvel live- som studiesiden. Nu springer hun ud som forfatter med erindringsbogen 'Liv Forladt'. Bogen kredser om fortællinger fra hendes tidlige ungdom i USA og England, samt tanker om at skrive og om at leve med en stor sorg.