Har du aldrig før læst poesi fra Finland, er dette her absolut et fornuftigt sted at starte. 

Tua Forsströms digte repræsenterer en åbenhedens og samtalens poetik, hvor digtet er en henvendelse fra det ene menneske til det andet. Forfatterskabet har således med en egen stærk og indre logik gennemspillet positioner i nordisk lyrik fra 70’ernes politisering til 80’ernes æsteticering og 90’ernes formbevidsthed.

Tua Forsströms digte er både dybt forankret i det finske landskab og åbne for alle slags indtryk fra en verden, der på én gang er blevet større og mindre. Med sin skrift viser hun, hvorledes vi lever i en paradoksalt fortrolig fremmedhed, hvor alt er sat på spil, og alt er blevet skrøbeligt, og hvor kunsten er menneskets mulighed for eftertanke.

Litteraturkritiker; Erik Skyum-Nielsen skriver således om Tua Forsströms digte: "som en finlandssvensk kritiker meget rigtigt skrev, har Tua Forsströms digte det med at forvandle sig, for hver gang man vender tilbage til dem. Hvilket uforbeholdent kan tilrådes."

Bagom Forsström: 

Tua Forsström debuterede i 1972 med digtsamlingen; En dikt om kärlek och annat, der er skrevet på et stærkt engagement i tidens debat om den moderne kulturs fremmedgørelse og manipulation af mennesket.

Hendes store gennembrudsbog blev Snöleopard (L), 1987, og med Efter att ha tillbringat en natt bland hästar, 1997, vandt hun Nordisk Råds Litteraturpris. Der er tale om en smuk samling digte, hvor gamle myter og moderne digtekunst, film og skulptur integreres i et nutidigt og nærværende univers, fuldt af heste, fugle, hunde, børn, drømme, gamle kærester og kontante anfægtelser over tingenes tilstand.