Manga-bøger på engelsk i børnebiblioteket
Længe har du kun kunnet låne dansksprogede mangaer på Biblioteket Frederiksberg, men nu udvider vi, så vores samling nu også inkluderer engelske mangaer.
Af Andreas Lykke Jensen
Det er langt fra alle mangaer, som bliver oversat til dansk. Derfor har bibliotekets udvalg af mangaer længe været begrænset og samtidigt beståede af meget slidte bind, da det også er sjældent, at de danske mangaer bliver genoptrykt.
Det bliver der lavet om på nu hvor vi udvider vores manga samling til også at indeholde engelske mangaer.
Til at begynde med vil du kunne finde følgende engelsksprogede mangaserier på biblioteket.
'Blue Lock', 'Delicious in Dungeon', 'Chi’s sweet home', 'Sailor Moon Lost in space' og 'Pokemon'.
Er du til fodbold og hæsblæsende action, så er 'Blue Lock' noget for dig. Søger du derimod den vaskeægte japanske kawai cuteness, så prøv 'Chi’s sweet home'. Og er du bare vild med pokemon universet, ja så ligger den serie lige til højrebenet!
Disse serier er dog kun begyndelsen på vores engelsksprogede manga samling og hvis du har gode forslag til en engelsksproget mangaserie, som du mener vi bør have, så send en mail til børnebibliotekar Andreas Lykke Jensen på anje25@frederiksberg.dk.
Og til jer manga-fans derude har jeg også lidt ekstra nyheder. Faraos cigarer har for nyligt genoptrykt alle bind i One Piece serien, og dem har vi naturligvis indkøbt til biblioteket. Det betyder, at snart vil alle de slidte eksemplarer blive erstattet af nye flotte udgaver, og derudover vil de huller vi har i serien fordi vi har måttet kassere de eksemplarer der var for slidte, blive fyldt ud.