Bøger

Læs om piger med vildskab og vilje med de allermindste

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag vil Lærke, børnekulturformidler og mor til to små piger, slå et slag for genkendelige piger med viljestyrke og frihedstrang.

Af Lærke Skjærlund

Både som formidler og mor til piger på 2 og 3 år, tænker jeg meget på at give børn en bred pallette af personer at spejle sig i og lade sig inspirere af.

Børnekulturen vrimler med vidunderlige pige- og kvindekarakterer, som befolker genkendelige og fantasifulde universer. Rigtig ofte fremhæver litteraturen de piger og kvinder, der har udrettet noget helt særligt. 

Men her vil jeg hylde nogle af de genkendelige og helt almindelige pigekarakterer, som er vidunderlige i deres egen ret. Som er skønne med al deres fejlbarlighed, temperament og handlekraft. Hjemme ved os hitter piger, der som Lili, Bea og Betty er fulde af initiativ, vildskab og sjove idéer.

Bibliotekar holder de anbefalede bøger foran et farverigt bagtæppe
Foto: Biblioteket Frederiksberg

Bøgerne her er hverdagsfortællinger for de 2-3-årige.  Læs med og find bøger, som dit barn kan spejle sig i – og lad Kvindernes Internationale Kampdag blive en anledning til at fejre det hele menneske, som alle kvinder og piger er.