Vores Film- og serieanbefalinger i april
I april har vi stort videnskabstema på biblioteket, og det er H.C. Andersens fødselsdag. Samtidig starter afstemningen til læsernes bogpris, som landets biblioteker står bag.
Af Heidi Jonesco
Du kan her se de nominerede og tidligere vindere og afgive din stemme. Bl.a. vandt Peter Øvig Knudsen prisen i 2008 for 'Blekingegadebanden'. Og ingen april uden historisk drama og en krimi..
Derfor er vores anbefalinger for april:
🎬 Historisk dramaserie bygget på virkelige hændelser: 'Ti pund og en drøm'
🎬 'Blekingegadebanden' og 'Jagten på de forsvundne eventyr'
🎬 Månedens krimi: 'Boston Strangler'
🎬 Drama om videnskabskvinden Marie Curie: 'Radioactive'
Udvalgt anbefaling fra nyhedsbrevet: 'Ti pund og en drøm'
I 1950’ernes England lokkes tusindvis af briter af løftet om et bedre liv i Australien – for kun ti pund. Serien 'Ti pund og en drøm' følger en gruppe familier, der i 1956 forlader efterkrigstidens knaphed for at starte forfra på den anden side af kloden. Men virkeligheden viser sig hurtigt at være langt mere barsk end reklamerne lovede.
Serien er inspireret af det autentiske migrationsprogram “Ten Pound Poms”, hvor britiske borgere blev sendt til Australien med håb om arbejde, bolig og solskin. Med nærvær, varme og socialrealistisk kant skildrer dramaet drømme, skuffelser og den kamp, det er at skabe sig et nyt liv langt fra hjemlandet.