Vores Film- og serieanbefalinger i maj
I maj er det Danmarks befrielsesdag den 5. maj, og Dirch Passer ville være fyldt 100 år. Der har været Eurovision og Demensuge, det har vi også film om.
Herudover er vi krimielskere så heldige at kunne se en hel trilogi med en af de helt store detektiver.
Af Heidi Jonesco
Derfor er disse vores anbefalinger for maj:
🎬 Historisk drama bygget på virkelige hændelser: 'The Imitation Game'
🎬 'The Father' og 'Eurovision - i krig og kærlighed'
🎬 Månedens krimi: 'Hercule Poirot trilogi' (links længere nede på siden)
🎬 Dansk talkshow: 'Lørdagshjørnet: Dirch Passer'
God fornøjelse! :-)
Udvalgt anbefaling fra Nyhedsbrevet: 3 krimier med 'Hercule Poirot'
Elsker du klassisk krimi med elegante mysterier og skarpe iagttagelser, er der her en oplagt mulighed for et gensyn med Agatha Christies ikoniske detektiv Hercule Poirot.
På DRTV ligger tre stemningsfulde film, hvor mordgåderne udspiller sig i lukkede miljøer, fyldt med hemmeligheder og mistænkte – og hvor intet er, som det ser ud:
'Mordet i Orientekspressen', 'Døden på Nilen' og 'Mordet i Venedig'.
En del af charmen er det imponerende persongalleri med blandt andre Judi Dench, Penélope Cruz, Willem Dafoe, Gal Gadot, Annette Bening, Johnny Depp og Michelle Yeoh.