Vores Film- og serieanbefalinger i juni
Juni byder på Sankt Hans-aften, fars dag, en ny regering, og så ser vi tilbage på en kærlighedshistorie, der engang truede monarkiet, men som i dag står som fundamentet under det norske kongehus.
Af Heidi Jonesco
Derfor er disse vores anbefalinger for juni:
🎬 Historisk drama om det norske kongehus: 'Harald og Sonja'
🎬 'Heksejagt' og fars dag-filmen 'Captain Fantastic'
🎬 Månedens krimi: 'Det kringlede hus'
🎬 Bag om politik: 'Jernladyen'
Udvalgt anbefaling fra Nyhedsbrevet: 'Harald og Sonja'
Denne norske dramaserie fortæller det ægte eventyr om kronprins Harald og den borgerlige Sonja - en kærlighedshistorie, der vendte op og ned på det norske monarki. I ni lange år kæmper Harald og Sonja for at få lov til at gifte sig. Men valget er ikke deres.
For der er stor modstand fra hoffet, politikerne og offentligheden. Ifølge grundloven kræver et ægteskab kongens godkendelse, og et nej kan i sidste ende tvinge Harald til at vælge mellem tronen og kærligheden.
Serien følger de lukkede forhandlinger, det offentlige pres og den personlige pris, Harald og Sonja må betale, mens hele Norges fremtid som monarki står på spil. Et intenst og velspillet drama om magt, tradition og et valg, der ikke kan udsættes for evigt.