Anbefaling af 'Katte især'
Af Amalie Pind Jensen
Biblioteket anbefaler: 'Katte især'
Yndlingskat, eventyrkat, juvelkat, mirakelkat! Kat, kat, kat, kat. Doris Lessings katte-klassiker, oprindeligt udgivet i 1967, er en udtalt hyldest til det egenrådige dyr med de mandelformede øjne. Bogen er samtidig en kattelem, læseren kan kravle igennem for også at møde mennesket, som lever sammen med kattene.
Memoirer med katte i forgrunden
I 'Katte især' udnævner forfatteren Doris Lessing (1919-2013) to særlige hunkatte til bogens hovedpersoner: grå kat – ”en dronning”, forfængelig og arrogant, men også elegant, mystisk og smuk – og sorte kat, som til gengæld er beskeden, en lille kat med ”en svungen ædel profil”.
De to bor med Lessing i hendes hjem i London. Grå kat er ”bosskat” og fører sig på tyrannisk vis frem over for sin fjende, sorte kat. Kattenes indbyrdes kamp om ejerens opmærksomhed giver anledning til mange grin bogen igennem, som her:
”Grå og sorte kat udveksler lange grønne og gule blikke. Og hvis jeg ikke står op, hopper sorte kat let og elegant hen over mig og ned på gulvet. Så kigger hun op for at se, om bevægelsen mon har vækket mig. Hvis ikke, så gør hun det en gang til. Og en gang til.
Da begynder grå kat, som kun har foragt til overs for sorte kats mangel på underfundighed, at vise hende, hvordan det skal gøres, og kryber sammen for at ae mig i ansigtet”
Bogen veksler mellem humoristiske passager som ovenstående og og mere barske, tenderende brutale, anekdoter om de mange katte på farmen i Zimbabwe, hvor Lessing voksede op.
Undervejs bliver de, som eksempel, aflivet i, hvad hun kalder, en ren ”kattemassakre”. Fælles for beretningerne fra hendes liv er, at det er kattene – og ikke mennesket – der er omdrejningspunktet. Det er dem, der så at sige KATalyserer handlingen og bliver de egentlig aktører i Lessings erindringsstof.
Katte især er en lille perle af en bog, som fungerer fint som indgang til et stort, ofte selvbiografisk, forfatterskab, for hvilket Lessing modtog nobelprisen i litteratur i 2007.
Kattene er flyttet ind i litteraturen
Hvis man bare ikke kan få nok af katte, kan man glæde sig over, at Lessing ikke er den eneste forfatter, som lader pelsvennerne flytte ind sit hjem og i sine bøger.
For eksempel har oversætteren af Katte især, Suzanne Brøgger, selv skrevet flere bøger om katte, blandt andet Linda Evangelista Olsen og Jadekatten. Også forfatterskaber som Haruki Murakamis, Mark Twains og Margaret Atwoods vrimler med katte i forskellige afskygninger.
Der er nok at kaste sig over som en kat efter en mus – både for rendyrkede katte-mennesker og for alle andre.
