Faktalink

Som eksempler på Faktalinks indehold kan nævnes vidt forskellige emner, der optager os alle: Digital dannelse, klimaforandringer, ghettoer og mobning. Faktalink behandler også mange historiske emner, f.eks. besættelsestiden, det osmanniske rige og mordet på Kennedy.

Faktalink lægger især vægt på emner, som elever i skolen og på ungdomsuddannelserne ofte arbejder med i samfundsfag og historie. Men alle andre må naturligvis også gerne læse med!

Artiklerne er skrevet af fagfolk og journalister og opdateres løbende. Hvert år bringer nye spændende artikler, og Faktalink er altid lynhurtig til at tage nye dagsaktuelle emner under behandling.

Faktalink Light-artiklerne er korte og lettere at læse. De henvender sig især til skoleelever på mellemniveauet og til læsesvage.

Hver Faktalink-artikel indledes altid af en introduktion til emnet. Herefter går artiklen dybere ned i stofområdet og vil ofte give en historisk vinkel. Forfatteren til artiklen debatterer og perspektiverer stoffet på en alsidig og altid neutral måde. Forskellige synspunkter på aktuelle emner bringes på banen, så læseren selv kan se, at der tit er mere end én holdning til et emne.

Alle artikler afsluttes med omfattende kildehenvisninger til bøger og artikler. Der linkes også til kilder på nettet, f.eks. relevante organisationer og statistik, tv- og radioindslag samt avis- og tidsskriftartikler, du kan finde på nettet.

Sådan kommer du i gang

Tryk på Se online-knappen til højre og indtast dit cpr.nr. (10 cifre uden bindestreg) og pinkode (4 cifre).

Du kan også logge på Faktalink med dit UNI-login.

Tips til søgning

Faktalinks mange hundrede artikler er ordnet alfabetisk og efter emneord, men vi anbefaler altid tema-indgangen, hvor mange emner er samlet under større overskrifter eller ”paraplyer”, f.eks. afhængighed, flygtninge, fake news og klimaforandringer. Temaerne er gode til de elever, der savner inspiration til emner, de vil skrive om.

Endelig kan du også benytte basens almindelig søgefelt.

Vil du vide mere?

Betingelser for brug

Basen kan benyttes hjemmefra, hvis du bor i Frederiksberg Kommune og er registreret som låner på Biblioteket Frederiksberg

Alle uanset bopæl er velkomne til at møde op på biblioteket og benytte basen fra en af vores computere