Anbefaling: 'Ternet ninja'
Af Dagmar Krøyer
Anbefaling: 'Ternet ninja'
Den ternede ninja er i biograferne, på gavlmaleri OG i bøgerne!

Lån og læs 'Ternet ninja' 1, 2 og 3 af Anders Matthesen.
Bøgerne bag den premiereaktuelle ternede ninja er den morsomme, stærkt underholdende og actionmættede trilogi om Aske og hans tilsyneladende nuttede ninjabamse, der i virkeligheden er legemliggørelsen af en håndtslående ninja.
'Ternet ninja' er en gave til højtlæsere. Og før man får set sig om begynder børnene at læse videre på egen hånd. Den afvæbnende humor i kombination med vilde rutsjebaneture på dramatiske spændingskurver sparker ganske enkelt porten ind til uforfalsket læselyst!
Bøgerne har et underholdende og stærkt komisk spor, der fortæller om Askes familie og fascination af den fortryllende Jessica. Sideløbende løber et vaskeægte krimidrama, der tager sit udgangspunkt på den fabrik i Thailand, hvor børnearbejdere syr ninjadukker under ledelse af den onde Phillip Eberfrø.
Pssst: Gavlmaleriet kan du finde på J. M. Thieles vej - lige her på Frederiksberg. Er du heldig, støder du måske på Anders Matthesen på vejen - han er nemlig også 'frederiksberger. Det kan du læse om her i FrederiksbergLIV.