Privatlivspolitik

Oplysningstekst om behandling af personoplysninger.

Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du er i kontakt med Biblioteket Frederiksberg.

 

Vi er den dataansvarlige

Biblioteket Frederiksberg er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi behandler om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:


Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3

CVR-nr.: 11259979

Telefon: 38 21 18 00

E-mail: Biblioteket@frederiksberg.dk

 

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

For borgere: Send sikker Digital Post til Databeskyttelsesrådgiveren
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Databeskyttelsesrådgiveren
Ved brev: Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg, Att.: Databeskyttelsesrådgiveren

 

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. F.eks. at administrere dine lån og reserveringer, give dig adgang til bibliotekets e-materialer, sende dig information om aflevering og reserveringer, give dig adgang til at benytte biblioteket uden for betjent åbningstid.

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) om behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige og artikel 6, stk. 1, litra e) om behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

 

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Personlig identifikation: CPR-nummer og lånerkortnummer
Adresseoplysninger: Navn, navn på eventuel værge, adresse, postnummer, by, land, telefonnummer og e-mailadresse
Administration af lån: tilhørsfilial, ferieperiode, interesseperiode, afhentningsfilial, lånte, reserverede og afleverede materialer, dine lister, herunder huskeliste, mellemværender med biblioteket og betaling af mellemværender, mellemværender sendt til inddrivelse, e-mails, sms’er og push-beskeder sendt til dig samt eventuel blokering af lån.

 

Modtagere af dine personoplysninger

Vi videregiver personoplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder til andre biblioteker, når vi er berettigede eller forpligtede til det. Vi overdrager f.eks. oplysninger til Gældsstyrelsen i forbindelse med inddrivelse af gebyrer og erstatning.

 

Opbevaring af oplysninger om dig

De oplysninger vi har om dig, slettes automatisk, hvis du ikke har mellemværende eller været aktiv i tre år. Visse personoplysninger bliver automatisk slettet efter 30 dage. Det gælder oplysninger om afleverede materialer, betalte gebyrer, indholdet af beskeder sendt til dig og dine besøg på bibliotekerne uden for betjent åbningstid. Oplysninger om betalt erstatning bliver slettet efter ét år.

Oplysninger omkring betaling af mellemværender, herunder mellemværender sendt til Gældsstyrelsen, vil i henhold til ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, Social- og Indenrigsministeriet, blive opbevaret i 3 år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører, jf. lov om forældelse af fordringer og arkivlovgivningens regler om bevaring og kassation.  De 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor kravet er indfriet eller på anden måde nedbragt til en saldo på kr. 0,00.

 

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

 

Ret til indsigt

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger.

 

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

 

Ret til sletning

I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.

 

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.