Redaktion & bidragsydere

Delingstjenesten varetages af Bibliotekernes Nationale Redaktion, som udvikler og udgiver kvalitetssikret indhold sammen med bidragsydere fra landets biblioteker. Læs mere om arbejdet her.

Bidragsydere fra hele landet

Bibliotekernes Nationale Redaktion udvikler og udgiver kvalitetssikret indhold til bibliotekernes hjemmesider, Biblioteket-appen, eReolen & GO. Sammen med en række faste redaktører er bidragsydere fra folkebiblioteker i hele landet med til at forme samarbejdet om det gode indhold på bibliotekernes platforme. 

Det første hold af bidragsydere blev sat i foråret 2025 på baggrund af en ansøgningsproces og har dannet et stærkt fundament for arbejdet i den nationale redaktion. Korpset af bidragsydere er dog ikke statisk, og der kan løbende komme udskiftninger.  

Voksenredaktionen 

På voksenredaktionen har vi bidragsydere fra 16 forskellige biblioteker. Bidragsyderne repræsenterer en bred vifte af erfaringer og faglige kompetencer og bidrager særligt med skriftlig formidling af høj kvalitet samt sparring om udvikling af nye koncepter og formater. 

Vi mangler i øjeblikket ikke bidragsydere til voksenformidlingen, men har du spørgsmål, eller vil du vide mere om mulighederne, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.  

Børneredaktionen 

Vi har bidragsydere til børneredaktionen fra ni biblioteker rundt om i landet. De har alle erfaring med børneinddragelse, læsefællesskaber, stærke samarbejder med skoler og flere af dem også videokompetencer. 

Vi er meget glade for det stærke hold, vi har sat. Samtidig ser vi redaktionen som en dynamisk enhed med mulighed for løbende at optage flere bidragsydere.  

Her kommer bidragsyderne fra

Succeskriterier for formidling

Bibliotekernes Nationale Redaktion har nu været i fuld drift siden sommer 2025, og vi oplever heldigvis stor aktivitet på Delingstjenesten hvad angår både produktion og deling af indhold. Opgaven "Digital formidling på bibliotekernes platforme" kan dække over der rigtig mange ting, og vi er nødt til at prioritere, hvor vi lægger vores kræfter. Derfor har redaktionen i samarbejde med styregruppen (link til hjemmesiden?) formuleret formål og succeskriterier for formidlingen, for at sikre det rette fokus. Der vil blive tilføjet målbare KPI'er, når der er implementeret dataopsamling på Delingstjenesten i løbet af 2026.

Læs alle succeskriterierne her.

Følg med i redaktionens arbejde

Er du interesseret i at høre seneste nyt fra redaktionen, kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev:

Skriv dig op til Bibliotekernes Nationale Redaktions nyhedsbrev