Det bedste fra Finland - Anbefaling af finske bøger
"De tusinde søers land" gemmer på mange gode litterære overraskelser.
Af Benoit Petit
Finland: en guldgrube af forfattere
Hele efteråret sætter vi med temaet ”Nordiske nedslag” fokus på den bedste litteratur fra norden, på Biblioteket Frederiksberg. Og mange læser uden tvivl allerede svenske, norske eller islandske bøger, men hvad med de finske?
Herunder kan du gå på jagt efter din næste bog: udvalget fra Finland er nemlig meget bredt.
En tung historie
Efter flere århundreder under svensk og senere russisk overhøjhed blev Finland uafhængigt i 1917. Et forsøg på at oprette en socialistisk republik førte til en blodig borgerkrig. Både borgerkrigen og Vinterkrigen (efter Sovjetunions invasion af Finland i nov. 1939) behandles i mange romaner.
Et virkelig godt sted at starte hvis du vil læse en finsk forfatter og blive klogere på Finlands historie er ’Luftspejling 38’ af svenskprogede Kjell Westö.
Tunge skyer fra borgerkrigen og Nazityskland lurer i baggrunden. Forfatteren tildelt Nordisk Råds Litteraturpris i 2014 for bogen.
Barske krimier i verdensklasse
Vinteren er lang - meget lang - i Finland: og det kan mærkes i de finske krimier!
Arttu Tuominen er et af de navne, du roligt kan holde øje med. I Floddelta-serien indgår politifolkene Jari Paloviita, Henrik Oksman og Linda Toivonen.
Er du til Nordic noir og bøger à la 'Millenium'-trilogien, er du på rette spor.
Elina Bakcman og Max Seeck er også dygtige forfattere: men igen, deres bøger er ikke for hyggekrimilæsere!
Særlige bøger, der overrasker.
Finland kan også noget andet men en smule skæv humor og lidt fantasi.
Tommi Musturis farverige, syrede tegneserier er et godt eksempel på en genre, Finland bidrager til med stærke udgivelser (læs også Ahonens serie 'Belzebubs' , den er i sort-hvid).
I roman-form har Katja Kettus sidste udgivelse markeret sig med en blanding af surrealisme og realisme: en bog, der vil kunne minde nogle læsere om Murakami.
Antti Tuomainen har i en anden genre (spænding) skruet op for humoren, og det virker.
Pidä hauskaa! Mycket nöje! God fornøjelse!
Finsk poesi:
Fabelagtige Tua Forsströms digte repræsenterer en åbenhedens og samtalens poetik, hvor digtet er en henvendelse fra det ene menneske til det andet.
Hun er månedens poetiske pause på biblioteket.
Du kan få en smagsprøve via linket herunder.