Bøger

Anbefaling: 'EKKO'

Af Andreas Lykke Jensen

Bøger

Anbefaling: 'EKKO'

Det er en kærlighedshistorie, en ”coming of age” fortælling og sidst men ikke mindst, et vaskeægte detektivmysterie.

foto: Biblioteket Frederiksberg

Ekko af Michala Elk er en gribende og velskrevet ungdomsroman, som har et ben i genrerne kærlighedshistorie, ”coming of age” fortælling og detektivmysterie. 

Mens 16-årige Liv holder sommerferie på Bornholm, har hun fået job på sin mors venindes hotel. En dag mens hun rydder op på loftet, finder hun en æske med en masse gamle postkort. Alle kortene er underskrevet af en person ved navn ”Ekko”. 

Kortenes poetiske sprog og afsenderens refleksioner over livet rører noget inde i Liv, og i stedet for at smide dem ud tager hun dem med hjem og læser dem alle igennem. 

Alle kortene er fra Ekko, men skrevet til en som bare hedder Tvilling. I kortene er der også referencer til forskellige ting som skulle være gemt rundt omkring på øen. 

Sammen med drengen Oskar begynder Liv på en større efterforskning, for hvem var Ekko og Tvilling egentlig i virkeligheden? Hvad var deres relation og hvorfor skrev de små hemmelige beskeder til hinanden på postkort uden at bruge deres rigtige navne?

Svaret på de spørgsmål viser sig at være vildere end Liv overhovedet kunne forestille sig. 

 

Ekko er en kæmpestor sommerlæsningsanbefaling til alle unge i alderen 14-16 år. Og hvis du oven i købet skal holde noget af dine ferie på Bornholm, så vil bogen i den grad forstærke hele din oplevelse af øen.