Bøger

Fantasy-anbefalinger for unge

Fire helt fantastiske historier, som man ikke kan gøre andet end at falde ned i.

Af Mia-Marie Jung Henriksen

Bøger

Fantasyanbefalinger for unge

Tre helt fantastiske historier, som man ikke kan gøre andet end at falde ned i.

foto: Colourbox

'De blodgyldne' af Namina Forna

I denne bog trækkes læseren ind i en verden, hvor patriarkatet er på det højeste. Mænd diktererer kvinders værdi ud fra deres renhedsgrad af deres blod. Rene og lydige kvinder har ansigterne gemt bag masker. 
Vi følger Deka, der står over for sin store prøve, der skal bevise hun er ren. Men Dekas blod er ikke rødt, det er gyldent, som de dæmoner, hun nedstammer fra. Hun er Alaki og bliver sendt til en træningslejr med alle de andre piger, der også er Alaki, så hun kan kæmpe for kejserne og få sin renhed tilbage. Men måske er alt ikke. hvad det ser ud til, og Dekas liv bliver slået ud af kurs flere gange.
En fantastiske fantasy bog med guder, arv og magt. Hvad er sandheden, og hvem er de blodgyldne? En tilgang til fantasy, man ikke har set før, så en spændende bog, der også ligger på New York Times bestsellerliste.

'Ravens hvisken' af Malene Sølvsten

Er en fantastisk trilogi, der dykker ned i den nordiske mytologi. 
Vi følger Anna en 17-årig pige, der skal starte i gymnasiet. Anna kan se fortiden, og hun har forurolige drømme om et voldsomt mord på en pige i en skov. Men er det fortiden, hun ser og hvem er pigen...?

Men mens vi følger Anna og hendes nye hverdag, sker der voldsomme mord i området, men kun på rødhåret piger. Hvad betyder mordene, og har de noget at gøre med Annas drømmesyn?

Dyk ned i den helt fantastiske fortælling ,der væver den nordiske mytologi ind i den danske nutid på en måde, man ikke har set før. 

'Et rige af torne og roser' af Sarah J Maas

En anden fantastisk fantasy-trilogi, er 'Et rige af torne og roser' af Sarah J Maas.
Et rige af torne og roser, er en spændende roman der byder på store prøvelser, overvindelser af fjender og stor kærlighed. Det er en nyfortolkning af skønheden og udyret. På en mere vild og blodig måde.
Feyres familie er på sultegrænsen, de har mistet alle deres penge, og Feyre bor nu i en lille hytte med sine to søstre og sin far. For at familien ikke skal sulte, må Feyre tage ud og jage i de kolde skove. Hun er dog så heldig at skyde en kæmpe ulv, så familien kan overleve lidt endnu. Men lykken er kort for ulven var en forklædt elver, og prisen for dens død er meget høj.
Feyre må tage med på den anden side af grænsen til elverland og bo hos storfaunen Tamlin. Den kan blive til et stort uhyre og har en maske på, som han ikke kan tage af...

Bog to og tre meget anderledes. Der er ikke meget eventyr over dem. Her er det mere bedrag, forræderi og kamp der er i fokus. Og selvfølgelig den helt store kærlighed, soulmate, der er det store emne. Det er også i bog nummer to og tre, der bliver skruet op for den erotiske del. Det er ikke for ingenting, at de sociale medier har kaldt trilogien for The fairy sex books. Så man skal være en vis alder for at læse dem. Men meget medrivende bøger.

'The Atlas Six' af Olivie Blake

Hvis man kan lide en stor episk fantasy fortælling, hvor man følger flere forskellige hovedpersoner og ser deres forskellige perspektiv, så skal man læse 'The Atlas Six' af Olivie Blake.

Hvert 10. år inviterer det hemmelighedsfulde Alexandrinske Selskab seks af de mest magtfulde unge magikere, kendt som Medeianere, til at slutte sig til dem. De seks potentielle indviede skal snart finde ud af, hvor langt de hver især vil gå i kampen for uendelig magt og viden. Dette år er der Libby Rhodes, Nico de Varona, Paris Kamali, Reina Mori, Callum Nova og Tristan Caine.
Libby, Nico og Reina er fysikalister og de andre er mester i følelsesmæssig magi.
I hovedkvarteret i London møder de seks magikere den mystiske Atlas Blakely, som har samlet dem alle. De seks magikere er meget forskellige, men de er nødt til at danne alliancer, selvom de ikke stoler på hinanden. Og sammen er de omdrejningspunkter i en sammensværgelse, der enten kan redde verden eller ødelægge den.

'The Atlas Six' er en fantastisk karakterdrevet bog, som ikke følger normen. Man følger ikke bare en hovedperson men skifter imellem de seks forskellige hovedpersoner. På den måde ser man fortællingen fra mange forskellige synspunkter, der giver et meget nuanceret og detaljeret perspektiv af historien. Så hvis man er til fantasy på en helt ny måde, mysterier og hemmeligheder, så er dette den helt perfekt bog.