Bøger

Kan en mus og en kat blive venner?

Sjov og varm historie om et helt særligt venskab, masser af skøre påfund, en hundesparker, og katten i sækken.

Af Majken Lillelund von Lillienskjold

Bøger

Kan en mus og en kat blive venner?

Sjov og varm historie om et helt særligt venskab, masser af skøre påfund, en hundesparker, og katten i sækken.

foto: Biblioteket Frederiksberg

Kan en mus og en kat blive venner? 

Det er dét spørgsmål, som Rasmus Bregnhøi kredser om i sin fantastiske billedbog 'Opfindelser, strikkede huer og en dum kat'

I bogen møder vi Mus. Mus er ikke som de andre mus, han er god til at strikke, men savner en ven. De andre mus forstår ham ikke og driller ham med, at han kan lide at strikke. 

En dag, da Mus er ude og lede efter mad og er ved at ende sine dage som den frygtede Kats mellemmåltid, bliver han på mærkværdig vis reddet af Mis. Men hvem er Mis? og hvad vil han med Mus? Måske er det ikke så dårligt endda, for hvem ved, hvad der kan ske, når en strikkende Mus møder en meget usædvanlig Mis med hang til opfindelser. 

Det er en sjov og varm historie om et helt særligt venskab, masser af skøre påfund, en hundesparker, og katten i sækken.
Læs den med dit barn og dyk sammen ned i Bregnhøis overflødighedshorn af kreativitet og litterære referencer. 

Bogen er anbefalet til de 5-8-årige og er særligt oplagt som udgangspunkt for en snak om venskaber og forskelligheder, for eksempel i forbindelse med sfo-start.

Har I allerede læst bogen og kan I heller ikke få nok af Mus og Mis? så kan I fortsætte med historien 'Kødbensgravemaskinen, en strikket hue - og And'.