eReolen GO hedder nu Biblo GO!
Biblo GO! er bibliotekernes nye app til børn med e-bøger, lydbøger og podcasts og masser af anbefalinger fra andre børn og unge. Download den nu.
Af Biblioteket
Drager, mysterier, venskaber, gys og grin venter på børnene i bibliotekets nye app Biblo GO!, som vi netop har lanceret.
I appen kan børn og unge læse e-bøger, lytte til lydbøger og gå på opdagelse i gode historier. Appen erstatter eReolen GO og indeholder alt det gode indhold, børnene er vant til, men i en ny og mere moderne app.
Nye funktioner der understøtter læsningen
I Biblo GO! kan børnene udforske emner, se anbefalinger fra andre børn og nemt finde frem til deres næste yndlingsbog. Som noget helt nyt har vi samtidig gjort det endnu federe at læse e-bøger med disse nye funktioner:
- Få læst svære ord op
- Linjefokus, der hjælper med at fokusere læsningen
- Tilpas e-bogen med forskellige farver, tekststørrelser og teksttyper
Sådan kommer I i gang
Børnene kan logge ind i appen med bibliotekslogin eller benytte Unilogin, hvis deres skole er tilmeldt GO! med Unilogin.
Er dit barn endnu ikke oprettet låner på biblioteket? Som forælder eller værge kan du oprette en lånerprofil til dem her på vores hjemmeside
Du finder den nye app i Google Play og App Store.
Har I brug for hjælp?
På dit lokale bibliotek står vi klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til den nye app eller brug for hjælp til at komme i gang.
Du er også altid velkommen til at kontakte vores support på telefon 70 26 36 36. Supporten har åbent:
- Mandag - torsdag kl. 13.00 – 17.00
- Fredag kl. 11.00 - 15.00
Du kan også kontakte os via supportformularen.
Bemærk, at du fortsat kan åbne eReolen GO-appen og færdiggøre lån indtil begyndelsen af december.