Digitale tilbud

Se LEX' konference om AI og troværdig viden

Hvad betyder kunstig intelligens for kvaliteten af den viden, der cirkulerer i samfundet, og for de institutioner, der har ansvar for at sikre den? Det satte Danmarks Nationalleksikon Lex fokus, da de 19. august afholdt konferencen "Når AI afgør, hvad vi ved - hvordan sikrer vi adgang til troværdig viden", som du kan se her.

Af biblioteket

Vi står midt i en revolution i måden, vi søger og modtager viden på. Avancerede samtalerobotter og algoritmer former i stigende grad vores informationssøgning. Store sprogmodeller leverer imponerende resultater inden for oversættelse, opsummering og spørgsmål-svar, men de er ofte biased og giver tit forkerte svar. 

Samtidig kan AI-drevne chatbotter og søgemaskiner fastholde brugerne og gøre det svært at gennemskue kilderne. Det påvirker også trafikken til medier og vidensinstitutioner.

Fokus på viden i en ny virkelighed

På konferencen fik man indblik i, hvordan søgemaskiner og kunstig intelligens fungerer i praksis, og hvordan centrale vidensinstitutioner arbejder med både udfordringer og muligheder.

Der blev sat fokus på behovet for løsninger, der bygger på dansk kulturel forståelse og kvalitetssikret indhold, og på hvordan vi som samfund kan skabe rammer, der understøtter demokratiske værdier og fri og lige adgang til information.

Konferencen blev afholdt i samarbejde med DR, Det Kgl. Bibliotek, Danmarks Statistik, Rigsarkivet, Danmarks Biblioteksforening, Danske Gymnasier og Danske Universiteter.

Bliv klogere på kunstig intelligens

Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig, og hvad betyder den for vores samfund og vores viden?

Her finder du bøger, der giver dig et bedre greb om teknologien og dens konsekvenser.

Lex - Danmarks Nationalleksikons logo på blå baggrund.
LEXs logo
Grafisk illustration af en menneskeprofil med printplade-mønster på en baggrund af farvede felter.