Biblioteket kommer

Hvis du bor i Frederiksberg Kommune og ikke selv kan komme på biblioteket, kan biblioteket komme til dig.

Hvem kan tilmelde sig Biblioteket kommer

Hvis du bor i Frederiksberg Kommune og ikke selv kan komme på biblioteket på grund af handicap eller alder, kan du blive tilmeldt Biblioteket Kommer.

Hvad kan du låne?

Du kan låne det samme som hvis du selv kom på biblioteket, fx bøger, lydbøger, bøger med stor skrift, musik og film.
Bibliotekaren sammensætter bogpakken ud fra de interesser, du har angivet på afkrydsningsskemaet. Hvis du ønsker bestemte titler, kan du notere dem på den medfølgende blå ønskeseddel.

Hvordan kommer bogpakken?

En biblioteksbetjent bringer og henter bogpakken på en aftalt fast ugedag med 8 ugers interval.

Sådan bliver du tilmeldt

Du kan blive tilmeldt Biblioteket Kommer på tre måder: 

  1. Du kan enten logge ind med MitID/NemID for at tilmelde dig ordningen. Tilmeld dig Biblioteket Kommer med MitID/Nem ID
  2. Du kan ringe til Biblioteket kommer på telefon 38 21 18 85. Telefontid: Mandag-fredag kl. 11-11:30
  3. Du kan også udfylde formularen Tilmeld dig Biblioteket Kommer her på siden. Du vil herefter modtage brev med indmeldelsespapirer samt mere detaljerede oplysninger om BK-ordningen, som du skal sende retur til biblioteket i den medfølgende frankerede svarkuvert. 

Tilmeld dig Biblioteket Kommer

Du kan læse mere om, hvordan vi opbevarer persondata

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.