Foto: COLOURBOX
Arrangementer for børn

Familieyoga og fællesmiddag

Tid
16:20 - 18:00
Pris
Voksen: 60 kr.
Barn: 30 kr.
Sted
Medborgercentret Nordens Plads
Nordens Plads 16A,
2000 Frederiksberg
Vær med til en hyggelig eftermiddag og aften, hvor vi skal bruge vores kroppe og hygge sammen med god mad.

--- Arrangement planlagt og afvikles af frivillige ---

Til familieyoga bruger vi vores kroppe og leger os igennem sjove dyrefortællinger med sang, fagter og masser af fis og ballade! Dit barn og dig bliver præsenteret for mange af de klassiske yogastillinger på en sjov og alderssvarende måde og både barn og voksen får lov at få varmen, strække ud og mærke kroppen. Vi øver også på at være stille og lytte, finde ro i vejrtrækningen.

Familieyoga er for alle børn mellem 3 og 6 år og deres voksne - yngre og ældre søskende må selvfølgelig også tilmelde sig, men programmet er mest for dem mellem 3 og 6 år.

Vigtigt om yoga: Kom og find en plads mellem 16.20-16.30. Vi går i gang 16.30 præcis, så det er vigtigt at deltagere er på plads inden da. 

Efter ca. 30 minutters yoga sætter vi os sammen og spiser aftensmad. Menu er ikke helt på plads endnu, men der kommer lidt blandede salater og noget til både kødspisere og vegetarer.