Ledige stillinger
Der er 1 ledig stilling på Biblioteket Frederiksberg.
Studentermedhjælper til Biblioteket Frederiksberg – 8 timer om ugen
Har du interesse for litteratur, mennesker og formidling, og er du i gang med en relevant videregående uddannelse? Så har vi et studiejob til dig på Biblioteket Frederiksberg i Formidling og Værtskab.
Som studentermedhjælper bliver du en del af enheden Voksne og Studerende. Din primære arbejdsplads bliver Infocentret, hvor du sammen med dine kolleger hjælper bibliotekets mange forskellige brugere. Spørgsmålene spænder bredt – fra praktisk hjælp og vejledning i bibliotekets tilbud til inspiration og anbefalinger af litteratur.
Arbejdstiden er 8 timer om ugen, primært i tidsrummet kl. 13.00–17.00 samt nogle lørdage kl. 10.00–14.00. Vi tager så vidt muligt hensyn til dit studie i forbindelse med afleveringer og eksamener. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og afhænger blandt andet af, hvor langt du er i dit studie. Vedhæft studieoptagelsesbevis ved ansøgningen.
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026
Læs mere om stillingen og søg den her: Studentermedhjælper til Biblioteket Frederiksberg
Alle stillinger bliver slået op på Frederiksberg Kommunes hjemmeside.
Her kan du også oprette en jobagent, så du får mail med ledige stillinger.