Juniorpanelet på Biblioteket Frederiksberg

Vores Juniorpanel er en flok læseglade børn fra Frederiksberg på 10-13 år. De bruger deres fritid på at læse og udvælge bøger til andre børn sammen med vores bibliotekarer. De ved nemlig lige, hvad de og deres klassekammerater har lyst til at læse.

Foto: Biblioteket Frederiksberg
Medlem af juniorpanel sætter anbefalingsklistermærke på en bog
Foto: Biblioteket Frederiksberg

På Biblioteket Frederiksberg har vi et juniorpanel med ca. 20 unge lokale læsere mellem 10-13 år. De hjælper bibliotekarerne med at udvælge de helt rigtige bøger til børn på deres egen alder inden for forskellige genrer og sværhedsgrader - blandt andet til vores sommer- og vinterudstillinger. Ud over selv at være begejstrede læsere holder de også meget øje med, hvad deres kammerater er interesserede i og kunne ha' lyst til at læse lige nu.

FAKTA OM JUNIORPANELET

Icon Description
  • Ca. 20 børn fra Frederiksberg
  • Er mellem 10-13 år
  • Har eksisteret siden efteråret 2025
  • Hjælper med at udvælge og udstille sommer og -vinterbøger i forbindelse med de to årlige landsdækkende læseudfordringer
  • Panelet er fyldt p.t.

DET BETYDER DET, NÅR BØRN VÆLGER TIL BØRN

Icon Description
Det siger Juniorpanelet

 

  • "Jeg ville selv føle, at nogen på min egen alder var bedre til at vurdere, hvad der passede til mig. Jeg ville tænke: det er sikkert børn ligesom mig, der kan lide de samme slags bøger, der har valgt.” 
    Elinor 12 år
  • ”Det giver et andet indblik – fra vores synspunkt. De kan jo godt tænke: den her er virkelig god til en 12-årig. Men de kan jo ikke vide det, hvis de ikke har kontakt til nogle rigtige børn.” 
    Marius 12 år
  • ”Når jeg vælger, tænker jeg: er det en populær genre lige nu? Jeg holder meget øje med, hvad der er populært i min klasse. Ville børn lige nu synes, den var sjov at læse, og er den god nok til at komme på en udstilling?” 
    Elliot 12 år
Det siger bibliotekarerne

 

  • ”Vi kan se, at der er stor interesse for de bøger, Juniorpanelet udstiller. De tiltrækker bare en helt anden opmærksomhed fra de unge læsere, fordi det er andre børn, der har anbefalet bøgerne,” 
    Børnebibliotekar Anne Mette Erbs.  
  • ”Juniorpanelet lærer os en masse om, hvad det er for en slags bøger aldersgruppen selv falder over og får lyst til at læse."
    Nicoline Dahlberg, Børnekulurformidler