Gå til læsehund

Faste aktiviteter for børn

Gå til læsehund

I samarbejde med "Læsehunde", som er en indsats under Fonden for Socialt Ansvar, tilbyder vi læseforløb med vores læsehund Mocca.

Barn der sidder og læser på en sofa med en hund ved siden af.
Foto: Socialtansvar.dk

Du kan finde Mocca og hendes ejer RoseMarie på Medborgercentret Nordens Plads torsdage efter aftale.

Tilbuddet henvender sig til børn, der har lært at læse, men som har svært ved det. 

En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse og resultatet er øget læselyst og selvtillid. En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet.

En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.

Praktisk information

Hvor: Medborgercenteret Nordens Plads

Hvornår: Forløbet er én gang om ugen i seks uger. Hver gang læser barnet højt for læsehunden i ca. 20 minutter. 

Hvem: Læsehundene henvender sig til børn i 1. – 5. klasse  

Pris: Det er gratis, men tilmelding nødvendig. Skriv til mail med barnets navn, alder og hvor de bor til sjaelland@laesehunde.dk