Booktalk (4. - 7. klasse)
Tag klassen med til booktalk på børnebiblioteket og få ny inspiration til frilæsningen.
Kniber det med at blive ved med at finde på titler til eleverne? Har du en klasse, der læser mange bøger, eller måske en klasse, der mangler noget inspiration til frilæsningen?
Vi er klar til at hjælpe. Klassen får 45 minutter med en børnelitteraturformidler, der vil fortælle om gode, aktuelle og relevante bøger og tage en snak med eleverne om læsning og litteratur. Der er tid til at kigge på bøger og låne dem med hjem efter booktalken.
Praktisk information
- Målgruppe/klassetrin: 4.-7. klasse
- Læreplanstemaer/fag: Dansk
- Antal deltagere: En klasse + medfølgende lærere
- Ankomst og varighed: 45-60 minutter
- Sted: Østsalen, Hovedbiblioteket, Falkoner Allé 3. 2000 Frederiksberg
- Vigtigt: Eleverne skal være oprettet som lånere inden besøget og medbringe lånerkort/sundhedskort samt kunne huske deres pinkode på dagen.
- Når du booker en tid, skal du vælge ”booktalk” i dropdown-menuen.
- Spørgsmål: Anne Mette Erbs, aner03@frederiksberg.dk, tlf: 3821 1846