Litteraturven
Litteraturven
Vil du have besøg af en litteraturven? Et litteraturvennepar består af en frivillig, der brænder for litteratur, og en ældre borger, der af forskellige grunde kan have svært ved at komme ud af sit hjem.
Kan jeg få besøg af en litteraturven?
Tilbuddet er særligt rettet mod ældre borgere, der har svært ved at komme ud af deres hjem, og som derfor kan have glæde af at få en frivillig på besøg for at skabe gode læseoplevelser sammen.
I bestemmer selv, hvor tit I mødes
Selvom behovene varierer, mødes alle litteraturvennepar regelmæssigt for at tale om de bøger, den frivillige har lånt fra biblioteket. Disse møder skaber både litterære oplevelser og styrker sociale fællesskaber.
Der er ingen faste krav til mødefrekvensen, men som udgangspunkt mødes litteraturvenner én gang om måneden for at tale om den bog, de har valgt at læse. Parret bestemmer selv, hvad de vil læse, og hvordan de vil diskutere det. Den frivillige sørger for at låne og aflevere bøgerne.
Vil du være med?
Hvis du ønsker besøg af en litteraturven, kan du kontakte frivilligkoordinator Bibi på biag01@frederiksberg.dk.