Gale in Context: Global Issues

E-basen er et fantastisk godt tilbud til de studerende på ungdoms- og videregående uddannelser, men alle andre må naturligvis også gerne være med. Her er noget for alle, der ønsker at gå i dybden med spændende emner, og ikke vil lade sig nøje med Wikipedia.

Global Issues er også et nyttigt redskab for forretningsfolk m.m., der har brug for opdateret baggrundsmateriale om lande, de planlægger at besøge og/eller handle med.

Indholdet stammer fra utallige engelsksprogede tidsskrifter, nyhedsmedier og net-ressourcer, og hvis det kniber lidt med det engelske, så kan artiklerne let oversættes til dansk (dog ikke helt uden fejl) og du kan også få læst artiklerne op. Der er tale om en robotstemme, men den er faktisk helt okay at lytte til.

Vi anbefaler, at du også kigger i Gale-basen High School, da mange af de samme emner også er behandlet dér.

Sådan kommer du i gang

Icon Description

Tryk på Se online-knappen til højre og indtast dit cpr.nr. (10 cifre uden bindestreg) og pinkode (4 cifre).

Tips til søgning

Icon Description

Global Issues har et almindelig søgefelt og mulighed for ’Advanced search’.

Men vi vil helst anbefale dig at starte med at se, om ikke dit emne i forvejen er et af de over 600 emner, redaktionen allerede har udvalgt, og som du kan finde ved at trykke på ’Browse topics’ (”græsning” af emner) eller endnu bedre: Trykke på et af de otte emnekategorier på forsiden:

  • Business and economy
  • Conflict and diplomacy
  • Countries and territories
  • Environment and climate change
  • Government, politics, and law
  • Health and medicine
  • Science and technology
  • Society and culture

Global issues har også en kort-funktion – ’Browse map’ – hvor du kan finde og udpege de enkelte lande i verden.

Når du har fundet dit ’topic’, får du en kort præsentation af emnet, men du kan også med det samme begynde at finde artikler. Disse er samlet efter forskellige dokumenttyper: Videnskabelige og populære artikler fra enten ’Academic journals’ eller ’Magazines’.

Der er også adgang til spritnye nyhedsartikler, hvis du vælger ’News’.

Dokumenttyperne ’Critical essays’ og ’Reference’ er ofte gode steder at starte, da du her kan finde gode oversigtsartikler om emnet.

Endelig er der også ’Images’, ’Videos’ og ’Audio’, altså billeder, film og lyd.

Begrænsning af søgeresultatet

Icon Description

Uanset hvilket emne, du vælger, får du ofte et meget stort søgeresultat – flere hundrede artikler, måske tusinder. Det er der heldigvis råd for.

Når du vælger en dokumenttype, f.eks. ’Magazines’, har du straks mulighed for at ’Filter your results’. Blandt mulighederne vil vi særligt fremhæve ’Subjects’ (emneord) og ’Content level’ (sværhedsgrad).

’Content level’ kan være et godt redskab, hvis du er i gang med en opgave i gymnasiet og ikke kender dit emne så godt endnu. Måske vil du også have udfordringer med at læse meget svære, akademiske artikler – og så oven i købet på engelsk.

’Content level’ har fem sværhedsgrader, hvor 1 stjerne er de letteste. Artikler med 1 eller 2 stjerner vil sikkert være tilstrækkeligt for de fleste studerende på ungdomsuddannelserne.

Vil du vide mere?

Betingelser for brug

Basen kan benyttes hjemmefra, hvis du bor i Frederiksberg Kommune og er registreret som låner på Biblioteket Frederiksberg

Alle uanset bopæl er velkomne til at møde op på biblioteket og benytte basen fra en af vores computere