tre musikere, en med en saxofon, en sidder med bogen Skrædderkaninerne og bingebjørnen rejser i tiden.
Copyright: Papirskoven
Arrangementer for børn

Fortællekoncert: Lyt til tiden

Tid
11:00 - 12:00
Pris
adgang: Fri entré
Sted
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Bibliotekssalen, Hovedbiblioteket
Poetisk fortælling og musikalsk nærvær med klassiske mesterværker for børn i alderen 4 - 9 år og deres voksne.

Hvordan lyder tiden? Hvad er den lavet af? Og kan man høre forskel på fortiden, fremtiden og evigheden?

Med fortællekoncerten ”Lyt til tiden” undersøger Papirskoven, som består af Marie Priem, Karen Duelund Guastavino og Louise Schrøder disse spørgsmål og giver børnene konkrete, sansemættede oplevelser af det abstrakte begreb ”tid”.

Tag med på en tidsrejse, der er gennemstrømmet af den klassiske musiks mesterværker. Blandt andet ”Skæbnesymfonien” af Beethoven, ”Forår” fra De fire årstider af Vivaldi, "Clair de lune" af  Debussy og "Tågen letter" af Carl Nielsen.

Fortællekoncerten er en levende collage af fortælling og musik, og handlingen udspringer af børnebogen ”Skrædderkaninerne og Bingobjørnen rejser i tiden”.

 

Repertoiret til fortællekoncerten er taget fra historiens store skattekiste af mesterværker indenfor den klassiske musik.

Efter forestillingen kan I besøge vores legeinstallation "Flyv" og tage på jeres egen fantasi-tidsrejse i luftballon og flyvemaskine.